|

Sæsonafslutning på
Høje Sandbjerg
Vi dyrker gymnastik på
Korsager
Skole
Gislingevej 14, Husum
tirsdag og fredag kl. 17.05 - 18.00.
Husk:
Der er samlet indgang
kl. 17 præcis
og samlet udgang ca. kl. 18.15, begge grundet
oplukning af låste døre. |
|

Holdet i gymnastiksalen
Lige siden 1868 har
GYMNASTIK været én af Akademisk Skytteforenings
faste aktiviteter.
Gymnastiksektionen består for tiden af et motionshold med en bred - dog
lidt ældre -
aldersmæssig sammensætning
Holdets instruktør tilstræber, at øvelsespro-grammet hele tiden
er i overensstemmelse med de nyeste gymnastikteoretiske principper.
Programmet er bredt sammensat med henblik på at vedligeholde og forbedre
den fysiske træningstilstand hos såvel ældre som yngre medlemmer.
Konditionen styrkes ved forskellige former for løb, og smidighed og
styrke holdes ved lige gennem sving-, vrid-, balance-, stræk- og
bøjeøvelser. Hver lektion afsluttes med håndbold, tillempet lokale- og
deltager-forholdene.
Ud over kontingentet til Akademisk
Skytteforening må der påregnes nogle mindre udgifter til sektionens to
årlige selskabelige sammenkomster – juleafslutning i december og
sæsonafslutning i maj. |