Historie

Akademisk Skytteforening (AS) blev stiftet den 4. april 1861 med det udtrykkelige formål at opøve unge akademikere i riffelskydning, således at de kunne gøre bedre fyldest, når de aftjente deres værnepligt.


Akademiske skytter ca. 1890


Skyttebevægelsen var kommet til Danmark og fik en meget stor tilslutning. Akademisk Skytteforening er tilknyttet De Danske Skytteforeninger (DDS), som ligeledes kan føre sin oprindelse tilbage til 1861.

Tabet af Slesvig og kampen for danskheden i Sønderjylland efter 1864 kom til at betyde umådeligt meget for de folkelige bevægelser. Der var hos mange en følelse af, at det på ny kunne komme til kamp, ikke alene i Sønderjylland, men om Danmarks eksistens som selvstændig nation.

Det var på denne baggrund, at Akademisk Skyttekorps den 9. maj 1866 blev dannet som en sektion af Akademisk Skytteforening. Riffelskydning alene var ikke nok; også anden legemlig og militær uddannelse havde på det tidspunkt stor interesse i samfundet og blandt de studerende.

Korpsets aner går tilbage til den 3. februar 1658, hvor Københavns studenter blev organiseret i et studenterkorps. Siden indgik studenterkorpset sammen med en række borgerlige korps i Københavns Borgervæbning. Denne form for korps blev ophævet ved kongelig resolution af 4. juni 1864, da Borgerkorps ikke var foreneligt med den almindelige værnepligt.

Akademisk Skyttekorps blev det første og det største i en række frivillige korps, som dannedes i tiden fra 1866 til 1914. I denne periode var Akademisk Skytteforening og Akademisk Skyttekorps drivkraften i oprettelsen af de andre korps, og den årlige langtur, hvor der blev foretaget demonstrationsskydninger med rifler og – fra 1907 – med rekylgevær, vakte opsigt.


Skyttebataljonen 13. december 1914


Det var agitationer for rekylkorpsene, der for alvor satte gang i oprettelsen af frivillige korps. Dette, samt at hærloven af 1909 opfordrede til dannelse af frivillige korps bevæbnet med rekylgeværer, gjorde, at der i 1914 var et rekylkorps i så godt som alle danske amter.

Da sikringsstyrken skulle indkaldes i august 1914, stillede Akademisk Skyttekorps en fuld bataljon, formeret i en fodfolks- og en cyklistafdeling. Korpset blev indsat forskellige steder på Københavns Befæstnings nordfront, hvor de bl.a. deltog i opførelsen af store feltbefæstnings-arbejder. Korpset leverede endvidere et antal rekylgeværinstruktører til hærens fodfolk, som i 1914 også blev udrustet med rekylgeværer.

Under 1. verdenskrig fik Akademisk Skyttekorps, der betragtedes som et elitekorps, som de første stålhjelme samt en panservogn.


Panservognen, et af de mere specielle indslag i AS’s historie


Et af højdepunkterne i korpsets historie var deltagelsen i afstemningen om Sønderjylland i 1920, hvor AS stillede en række sprogkyndige adjudanter til rådighed for de allierede, samt deltagelsen i indmarchen i Sønderjylland, hvor AS som hædersbevisning fik æresvagten på Dybbøl Skanse.

Da de frivillige korps blev nedlagt ved lov i 1937, gled korpset naturligt over i en civil afdeling under Akademisk Skytteforening – Terrainsports-afdelingen.

På foreningens grund på Toppen af Høje Sandbjerg er der rejst en mindesten for afdelingens stifter kaptajn P.V.T. Ahnfeldt-Mollerup.
Læs mere om ham og mindestenen.

Det var fra denne afdeling, at modstandsarbejdet efter besættelsen den 9. april 1940 organiseredes. Så tidligt som den 16. april 1940 påbegyndtes arbejdet med at organisere en illegal kampstyrke, som i løbet af 2. verdenskrig voksede sig til den såkaldte Christiansborg-bataljon, der den 5. maj 1945 med ca. 425 efter omstændighederne ganske veluddannede og velbevæbnede mand rykkede ind og sikrede befrielsesregeringen.


Akademiske skytter på Christiansborg 5. maj 1945


I lang tid var det Hjemmeværnskompagni 6301 – som var foreningsmæssigt associeret Akademisk Skytteforening – og som videreførte en række af korpsets traditioner. Kompagniet, blev imidlertid nedlagt ved Hjemmeværnets reorganisering i 2006, hvorefter foreningen oprettede en hjemmeværnssektion, som henvender sig til alt hjemmeværnspersonel.

Akademisk Skytteforening fortsatte efter krigen arbejdet i ”civile” sektioner, hvis navne og aktiviteter gradvist er udviklet i takt med udviklingen i samfundet, bl.a. skyde-, idræts-, gymnastik- og orienteringssektioner.

Gennem årene har Akademisk Skytteforening og dens medlemmer markeret sig positivt udadtil bl.a. med formandskab for DDSG&I og aktiv medvirken i mange andre organisationer.

AS har i mange år haft status som amtsforening under De Danske Skytteforeninger. Oprindeligt var der i Københavnsområdet 8-9 amtsforeninger, som gradvist blev slået sammen til fem. På AS’s initiativ blev tre af disse - pr. 1. juli 2005 - også slået sammen til én større Københavnsk amtsforening – StorKøbenhavnske Skytteforeninger (SKS), hvor AS besatte formandsposten. Den fik dog kort levetid, efter at DDS i 2007 besluttede en større sammenlægningsrunde, som resulterede i, at der i København nu kun er én amtsforening - DDS Storkøbenhavn (DDSS). AS er fortsat aktiv, og har - indtil nu - også besat formandsposten her.